Hvem har ret til efterløn?

Folkepensionsalderen kan synes meget langt ude i fremtiden, mens man er på arbejdsmarkedet. Man kan tage sig selv i at dagdrømme om stille formiddage i haven eller en hyggelig gåtur med hunden et stykke ude i fremtiden. For nogle lønmodtagere er det da også muligt at stoppe på arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen ved hjælp af efterlønsordningen.

Hvad er efterløn?

Efterløn er en ydelse, man kan få udbetalt, når man vælger at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Der er en række faktorer, der gør sig gældende for, hvorvidt man kan være berettiget til ydelsen eller ej.

Først og fremmest skal man være medlem af en a-kasse, og man skal også have betalt til ordningen i en på forhånd bestemt årrække. Man kan som hovedregel kun være med i ordningen, hvis man starter indbetalingen, inden man fylder 30 år, og man skal have indbetalt til ordningen i minimum 30 år.

Efterlønsalder

Der er sket mange ændringer med efterlønsordningen gennem de senere år. For de ældre, der tidligere var på arbejdsmarkedet, var det muligt at gå på efterløn, når man fyldte 60 år, og man kunne være på efterløn i en periode på fem år. I 2011 blev det vedtaget, at efterlønsperioden i fremtiden bliver afkortet fra fem til tre år. I forlængelse af dette er den alder, hvor det er muligt at gå på efterløn fra 2017 blevet hævet til 64 år. Der er mange regler, der ved første øjekast kan virke lettere uoverskueligt. Det kan derfor anbefales, at man kontakter eller læser mere om dette på Borger.dk for at få et overblik over sin situation, og hvilke regler, der gælder for det år, man er født i. På denne måde kan man også holde sig opdateret på de nyeste ændringer og regler.

Efterlønsbevis

Når man rammer efterlønsalderen, vil ens a-kasse automatisk fremsende ens efterlønsbevis, hvis de har alle de oplysninger på lønmodtageren, som de har brug for. Efterlønsbeviset giver nogle fordele, som man ikke ville have uden beviset. For eksempel sikrer beviset, at man ikke mister retten til efterløn på grund af sygdom.

Skattefri præmie

Det er også muligt at udskyde tidspunktet, hvor man vælger at gå på efterløn, selvom man er berettiget til efterløn og har fået sit efterlønsbevis. Hvis man vælger fortsat at arbejde, og der højst er tre år til ens folkepensionsalder, kan man optjene en skattefri præmie. Det fungerer således, at hver gang man arbejder 481 timer, som svarer til at arbejde fuld tid i tre måneder, optjener man en skattefri præmie.

Når man modtager efterløn, er der stadig pligter, man skal opfylde. Man skal fortsat være medlem af en a-kasse, og samtidig skal man udfylde og indsende efterlønskort.